Dette debatindlæg blev offentliggjort på Nordsøposten 3.oktober 2023. Det blev skrevet inden jeg vidste at biogasanlægget Agri Energy var langt med planer om tredoble deres biomasse – hvilket vil medføremindst en 4-7 dobling af trafikken på de små veje. Det var også før jeg erfarede at Hjørring Kommune har fraveget sit ellers ufravigelige princip om ikke at give biogasanlægget lov til at bekoste en udbredring af Smidstrupvej. Det har de fået lov til nu. Nu mangler de bare, at kommunen - trods massive protester - giver en lokalplan, så kan de opstille 4 siloer – hver især på højde med Rundetårn og hvis diameter svarer til længden på Budolfi Kirke i Aalborg.

Hvis de får lov, vil der komme til at ligge et 18hektar stort industriområde midt i en sårbar natur, et sårbart landskab og et skrøbeligt sammenstykket pastorat. Og med en trafik, som ingen har drømt om endnu. Det hører med i billedet, at mens ofre for solceller og vindmøller kan blive kompenseret for tab, så er der ingen kompensation til borgere der bliver ofre for biogasanlæg. Debatindlægget er affødt af, at Hjørring Kommunes tekniske administration skulle i gang med at læse indsigelser mod solceller og vindmøller. Men også mismodet livet på landet er ved at tage en drejning, så det ligner et projekt,der kunne hedde "statsstøttet afvikling af livet i landdistrikterne".

Er der en sammenhæng mellem udvidelsen af biogasanlægget, opstillingen af en solcellepark øst for Vejby og brint anlæg i lighed med brintanlægget i Gårestrup?

Af Hanne Drejergaard Kjeldsen

Kære Politikere: Er det virkelig afvikling af livet på landet I sigter imod?

Mismodet breder sig –

Nu falmer skoven trindt om land/Og fuglestemmen daler

Sådan er det ude på landet lige nu. Lyset viger og mørket får mere og mere magt. Der sker ikke de store ting på markerne. Men inde på Hjørring Kommunes tekniske administration bliver der snart travlhed, for efter den 6.10.  skal de tage stilling til alle de kommentarer, som bekymrede borgere i landdistrikterne har indsendt i forbindelse med de 34 ansøgninger om vindmølleparker og solcelleparker. Alle kommentarer skal først igennem en administrativ sluse, som tilrettelægger et papir, der kun gengiver hovedpunkter. Det er dét papir, som politikerne tager stilling ud fra.

I takt med at mørket vinder terræn, stiger mismodet herude. Hvad skal der ske på lang sigt? Fra min matrikel har jeg udsigt til 3-4 ejendomme, som er blevet opkøbt af en producent af alternativ energi. Når de kritiske røster bliver højrøstede nok, køber man bare kritikeren ud og overtager ejendommen. Dér er der tilsyneladende ingen mangel på finansiering.

Anderledes ser det ud for den borger, hvis ejendom måske bliver nabo til et stort solcelleanlæg. Han ville gerne have omlagt sine lån. Men nej, nu er situationen den, at med udsigt til solceller, så kan han ikke få omlagt lånene, og han kan heller ikke sælge, for en ny køber kan nemlig heller ikke låne penge til at købe for. Og kan det virkelig passe, at der skal skrabes en meter muldjord af, hvor der har stået et solcelleanlæg for at gøre jorden dyrkbar igen? Er det tale om forurening eller dør jorden simpelthen?  Hele den side af den såkaldt grønne omstilling bliver bagatelliseret på informationsmøderne. I stedet får vi en lang snak om alle de ”dejlige” penge, der nu vil komme lokalsamfundet til gode.  Men er det i orden, at naboerne skal betale for den grønne omstilling?

Den grønne omstilling er allerede i gang med at affolke de berørte områder. På sigt vil det gå ud over de lokale skoler, som f.eks. Skallerup Skole, Hundelev Friskole og måske også Stenum friskole.

Det vil også gå ud over kirkelivet. Folkekirken bidrager med mange penge til kulturlivet i landsognene. Ikke bare søndagsgudstjenester, men foredragsaftner, musikaftner og børnearrangementer. Pengene til alt dette kommer fra kirkeskatten.

Lad gå at udviklingen vil presse os gamle til at flytte ind i de mange tomme lejligheder, som bygges inde i Hjørring. Men har livet på landet slet ingen værdi længere? Er politikerne parate til at sælge de unge mennesker, som har en drøm om et liv på landet tæt på naturen; sælge de unge mennesker, som drømmer om at give deres børn en mulighed for have høns og kaniner, måske en hest? Skal vi slet ikke have levedygtige fællesskaber på landet længere?

Kære Politikere: Hvad skal der ske på lang sigt? Er det virkelig afvikling af livet på landet I sigter imod?

Kan I kun få øje på vindressourcer og solenergi? Findes der ikke uerstattelige landskabelige værdier? Er der ikke muligheder for kulturoplevelser, som kan tiltrække turister? For jeg kan ikke forestille mig, at I anser vindmølle- og solcelleparker for store turistattraktioner?

Hvad skal der ske på lang sigt?