Johann Sebastian Bach (1685-1750) er efter manges mening den største komponist, den europæiske kultur har frembragt. Hans storhed viser sig ikke mindst deri, at hans musik er så mangeartet og har rødder i så mange sider af menneskeånden og åndslivet i videste forstand, at han skal ses under en række forskellige synsvinkler, for at man blot i nogen måde kan pejle sig ind på hans unikke bidrag til verdenskulturen. Det betyder at det udover den specifikt musikalske tilgang er nødvendigt at undersøge hans værk under en især teologisk og en filosofisk synsvinkel.

     Han forenede den ældre polyfone musik nye italienske koncerterende stil i en produktion, der både kvantitatvivt og kvalitativt savner sidestykke. Bortset fra opera dyrkede han alle musikkens genrer. Blandt hans mest kendte værker er eksempelvis Brandenburgerkoncerterne, Das Wohltemperierte Klavier, Goldbergvariationerne, Mathæus-Passionen, Johannes-Passionen og Juleoratoriet.

Musikken er en fascinerende leg med toner. Men den er mere end det: Den er også en dybsindig åndelig proces, der frembringer alternative verdener af klingende orden, hvor menneske-ånden eksperienterer for at vinde indsigt i, hvad tid er, hvad berydning er, og hvilken rolle disse to forhold spiller for bevidsthedens forsøg på at forstå sig selv og sin omverden.

     Det er en grundlæggende tese i denne bog, at vi først kan opnå en dybere indsigt i musikken, bevidstheden, tiden og betydningen, når vi forstår dem som fire sider af menneskeåndens virksom-hed, der skal ses i lysets af hinanden.

     Bogen forudsætter ikke musikhistoriske kund-skaber. Den henvender sig til den læser, der møder op med et sind, der er åbent for kunst og tænkning, og som er indstillet på at deltage i et forsøg på at efterspore, hvad de to sider af menneskeånden har at gøre med hinanden.

     Musikkens elementære fascinationskraft er tæt forbundet med dens åndelige rigdom.

I litteraturen om sprogfilosofi, logik, semantik/ semiotik, matematik, kunstig intelligns etc. støder man hyppigt på navnet Gottlob Frege. Det var ikke til at forudse i denne mands levetid (1848-1925). Men i dag øver hans livsværk en afgørende indflydelse på disse områder.

     Ikke mindst gennem den store betydning for Bertrand Russell og Ludwig Wittgenstein bidrog Frege til at sætte dagsordenen for det tyvende århundredes sprogfilosofi og logik.

     Efter Anden Verdensbrig blev man i det inter-nationale filosofiske miljø for alvor klar over Freges dybe indsigt i sprogfilosofiske og sproglogiske problemer. Siden har hans indflydelse været stadigt stigende.

     Denne bog er for det første en bog om Frege: Første del er en omfattende introduktion til de problematikker, han arbejdede med og den måde, han greb dem an på.

     For det andet en bog af Frege: Anden del rummer en oversættelse af centrale uddrag af de vigtigste af hans skrifter.

I 1955 døde Charlie Parker. Han blev kun 35 år. Op gennem den turbulente periode fra Parkers musikalske gennembrud og frem til hans tidlige død, gennemgik jazzen en regulær revolution. Fra at være en populær gren af underholdningsgenren fik jazzen status som seriøs kunstform. Det var en udvikling, som Charlie Parkers musikalske geni havde stor del af æren for. Med Charlie Parker var beboppen født - jazzen blev voksen.

Bogen skildrer en usædvanlig virtuos og en ægte autodidakt stilskaber. Både tonalt, rytmisk og kompositorisk. Den udvikling jazzen har taget det sidste halve århundrede tog sin begyndelse , da Parker og en lille flok visionære musikere i hans samtid for alvor begyndte af udfordre jazzens musikalske konventioner. Resultatet af denne proces kan stadig genkendes mange steder i moderne jazz i dag.

Denne bog kommer hele vejen omkring Parker, hans samtid og musikhistoriske betydning. Den er udstyret med en omfattende lyttevejledning, til glæde for såvel den garvede Parker-entusiast som den nysgerrigt interesserede.