Slaggesagen

Slaggesagen 2016-2020

Hjørring Kommune gav i 2016 en tilladelse til biogasanlægget til at lægge slagger fra affaldsforbrændingen i Aarhus og Hjørring under et vejanlæg og en plansilo. Slaggerne er "kategori 3 slagger" - de mest forurenende slagger med batterirester og og alle de skadelige stoffer, som vi under ingen omstændigheder vil genfinde i vores drikkevand. 

I november 2016 ligger der et bilag i aktindsigterne, der hedder "Udlægning af slagge". Området er tegnet ind med rødt på et kort over matriklen. 


Anvendelsen af slagger skabte stor vrede og bekymring blandt brugerne af Vejby-Smidstrup Vandværk, for slaggen blev udlagt over et område, der er indvindingsland til Vejby-Smidstrup Vandværk.  Kommunen skriver i tilladelsen, at Ålstrupvej 68-69 ligger i et område, hvor der alm. drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplandet til Vejby-Smidstrup Vandværk. Kommunen ender med at vurdere, at udlægningen kan udføres miljøteknisk forsvarligt.


Alle protester var forgæves. Sagen blev siden påklaget i planklagenævnet - dels af nogle af brugerne, dels af vandværket. Som bruger rammer det hårdt at få at vide, at man ikke er klageberettiget, men heldigvis klagede vandværket og fik ret i at hele denne procedure skulle have været ude i en miljøhøring.


Det kom den så flere år senere, i 2019. Da var skaden sket. Slaggerne havde ligget der i godt 3 år. De ligger der endnu og er en tikkende bombe under en af kommunens bedste og righoldigste vandressourcer. Sådan kan det gå, når tingene ikke kommer til politisk behandling, men afgøres administrativt.